Maleren Erik Møller Jørgensen udtalte allerede i 1961 til dagbladet Frit Folk “Jeg vil male som det passer mig”. Dengang var han gravør-lærling, boede i Fredericia og malede i sin fritid, hvilket han havde begyndt med som barn allerede før skolegangen, derfor havde han før 1961 allerede en del udstillinger bag sig og leverede bladtegninger til Jysk Aktuelt Fredericia. Han var dengang sikker på at gøre maleriet til sin levevej.

I den periode malede han forenklede figurkompositioner i dæmpede grågrønne farveskalaer og søgte et metafysisk udtryk, der lå fjernt fra en ydre virkelighedsgengivelse.

Det kom dog til at gå anderledes for det lovende og roste talent. Maleriet blev fortsat en stor del af hans liv, men måtte nøjes med de timer, der blev disponible efter erhvervsarbejde som konsulent. En lang overgang måtte han helt undertrykke sin trang til at male, men i 1987 blev penslen og lærredet igen fundet frem, og i den mellemliggende periode har både motiv og farvevalg ændret sig. Det figurative er trådt i baggrunden og indtrykkene fra de lange køreture gennem det danske landskab måtte komme til udtryk på lærred. Erik Møller Jørgensen tog skitser hver dag som omsattes til et abstrakt formsprog, et fornemt flademaleri, hvor han lag på lag gengiver sine bearbejdede indtryk af eks. de gule rapsmarker og efterårsskovens rødgyldne farveorgie.

Kunstneren kunne i 2002 trække sig tilbage fra erhvervsarbejde og flyttede med sin hustru til Alicante i Spanien, hvor han havde bygget et hus med atelier.

Dette miljøskift fik indflydelse på hans maleri, og man får associationer til den maleriske åbenbaring maleren Klee fik i 1914, da han med medlemmer af Der blaue Reiter opholdt sig i Tunis. Som Klee arbejder Erik Møller Jørgensen med transparente farver, som han lader overlappe hinanden. Den storslåede udsigt til spanske huse på bjergsiderne forvandles til geometriske, statiske former i et sandt flademaleri. Farvefelterne bliver til byer, større og mindre rektangler i lyse, lette farver fylder billedfladen i en dejlig rytme, i en sammenhængende kompositorisk struktur.

– Exam.art Lisbeth Graae